background
 
 

Sildetradition

”Sild er gooooodt!”.  Sådan har det lydt i århundreder, når sildehandlerne over hele Danmark faldbød deres varer.

Og sild er godt! Ikke alene smager silden godt, men den har også haft en kolossal økonomisk betydning for Danmark.

I vikingetiden omkring år 1000 opstod en blomstrende handel med sild langs Øresunds kyster. Fra små fiskepladser fiskede man om efteråret løs af de enorme stimer af sild, der vandrede op gennem Øresund. Efter sigende stod silden så tæt i stimerne, at man kunne gå på den til Sverige…

Silden blev fanget i garn og net og derefter saltet i tønder, det man i dag kalder ”gammeldags modning”. Hele Europa stod i kø for at købe de saltede sild, og faktisk opstod København på grund af denne sildehandel. I 1500-tallet sluttede det store sildeeventyr i Øresund. Silden var ikke længere så talrig på grund af ændringer i klima og vandforhold. Men sild er fortsat en vigtig del af dansk madkultur og danskerne har aldrig glemt deres kærlighed til silden!

 

Her er et udpluk af Lykkebergs historiske fotos fra fangst og handel med sild i gamle dage.

 

middelalder_sild_fiskeri

Middelaldersild_handel