Sommerlig sildesalat med nye kartofler
Ingredienser (4 pers.):
2 glas Gammeldags modnet marinerede sild
Kartoffelsalat
800 g kartofler
½ bakke Ruccola
1 lille bundt radiser i skiver
1 Rødløg
Dressing
½ l. Cremefraiche 18%
1 tsk. Dijon sennep
½ spsk. honning
1 spsk. eddike
Havsalt
Friskkværnet peber
Fremgangsmåde:
Lagen hældes fra sildene. Fileterne anrettes hele. Bring kartoflerne i kog i en gryde med rigeligt salt, og lad dem koge i 6-8 minutter alt efter størrelse. Lad dem ligge og trække i vandet et kvarters tid til de er møre. Køl kartoflerne af. Lav dressingen ved at blande sennep, honning, eddike og havsalt, peber og cremefraiche. Del kartoflerne i halve eller kvarte, og vend med ruccola, radiser i skiver, rødløg i skiver. Server kartoffelsalaten kold. Dressingen dryppes over ved anretningen.