Hjertesild med appelsiner og hasselnødder
2 glas Lykkeberg 1899 Hjertesild i bidder
Blødt rugbrød
1-2 appelsiner
1 granatæble
1 pose hasselnødder
Hvidkål/spidskål
Karse til pynt
Fremgangsmåde:
Skræl appelsinen med en skarp kniv, så både skræl og den hvide hinde fjernes. Skær appelsinen i fine fileter; halvér evt. fileterne, hvis det er en stor appelsin. Husk at gemme saften fra appelsinen. Tril granatæblet så kernerne er nemmere at tage ud, og vend granatæblekerner og saften herfra med appelsinfileterne og overskydende appelsinsaft. Rist gerne hasselnødderne og skær i fine skiver eller hak i mindre stykker. Skyl hvidkålen/spidskålen og lav stykker der passer til en skive rugbrød.
Anretning:
Sildebidderne placeres ovenpå en skive kål på det bløde rugbrød. Appelsinsalaten lægges ovenpå og der pyntes med ristede hasselnødder og frisk karse samt lidt af væden fra salaten.

