Salat med sild, kartofler og smilende æg

 

Ingredienser (4 personer):
2 glas Lykkeberg 1899 marinerede sild
10 mellemstore kartofler
6 æg
150 g grønne bønner/haricot verts
1 dl piskefløde
1 dl skyr
Salt og peber
2 hjertesalater
1 rødløg
1 glas kapers
Evt. ½ bundt forårsløg

Fremgangsmåde:
Kartoflerne skrælles, koges og afkøles. Æggene koges 8 minutter, så de er smilende. Enderne klippes af haricot verts og de koges et par minutter i letsaltet vand og afkøles herefter. Fløden piskes stiv og vendes med skyr og smages til med salt og peber. Salaterne skylles, tørres og skæres ud i strimler. Rødløget skæres i tynde både og kapersene drænes for væde.

Anretning:
Sildebidderne anrettes sammen med salat, kartoffelstykker, kvarte smilende æg, haricot verts, rødløg, kapers og den luftige creme. Pynt evt. med fintsnittet forårsløg for det ekstra touch.